AFLYST – Klubtur til Ærø uge 31 – 2024

Uge 31 Klubturen er en social klubtur for alle der har lyst til at prøve kræfter med en lidt længere tur.

Turen er planlagt i flere etaper.

Første etape er fra Marinaen til Havnebyen.  31 sm 7t00min 4,5kt

Anden etape er fra Havnebyen til Lohals Havn. 66sm 15t00min 4,5kt

Tredje etape er fra Lohals til Ærøskøbing  27sm 6t40min 4 kt

 

Vi sejler fra Holbæk Marina, Dragerup, mod nord gennem Isefjorden til Kattegat, mod vest til Sjællands Rev hvor kursen bliver sat SydVest mod Sejrø. Fra Sejrø går sejladsen videre mod Lohals. På vej mod Lohals passeres Storebæltsbroen, og ved Egholm Flak sættes kursen V til Syd  og rute T passeres vinkelret (husk skærpet udkig ved passage af rute T).

Søndag sejles der fra Lohals til Ærøskøbing gennem det smukke og smalle løb ved Thurø og Fyn til Ærø.

 

Fartøjsliste deltagende både:  bådnavn/skipper ophænges i klubhuset.

Deltagerliste ophænges i klubhuset.

Gasteliste ophænges i klubhuset.

 

Turen vil omfatte 3 etaper

  1. Holbæk Marina – Sejrø Havn 50sm – ca. 11 timer
  2. Sejrø Havn – Lohals 54sm – ca. 11 timer
  3. Lohals – Ærøskøbing 28sm – ca. 7  timer

 

Samlet distance 264 sm

 

Afsejling Holbæk: Fredag 26/7 2024

Sejrø: Lørdag 27/7 2024

Lohals: Søndag 28/7 2024

 

Der er jazzfestival hele ugen på Ærø.

Hvert år i uge 31 skydes Ærø Jazzfestival i gang med en festlig jazzparade igennem Ærøskøbing, og derfra er både eftermiddage og aftener fulde af jazzkoncerter for både små og store resten af ugen.

Jazzkendere imponeres gang på gang over kunstnerne, som varierer år efter år og byder på alt fra upcoming til store stjerner i jazzverdenen.

Når vi nærmer os festivalstart, kan du se artister og program på Ærø Jazzfestivals hjemmeside.

 

Vor interne båd til båd kommunikation vil foregå på VHF Kanal 77 – 156.875Mhz

I behøver ikke sejle med hele vejen, der er muligt at “hoppe på og hoppe af” undervejs – og så er det ganske gratis at være med. Hvad mere kan man forlange?

 

VTS

I forbindelse med den faste forbindelse over Storebælt, har man oprettet et VTS-system (VTS-Storebælt eller “Great Belt Traffic”), der dækker et område fra Langeland til nordspidsen af Fyn.

Det har til opgave at overvåge sejladsen i området og yde støtte til skibsfarten ved passage af såvel Vest- som Østbroen. Større skibe har pligt til at afgive radiomeldinger, hvis de vil passere under Vestbroen. VTS-Storebælt anvender kanal 10, 11 og 16, og opkald vil normalt ske på kanal 11.

 

AIS

AIS står for Automatic Identification System og er et system, som skibe bruger til at sende deres positioner til hinanden som led i det globale maritime sikkerhedssystem. Fra december 2004 skal alle skibe over 300 tons være udstyret med AIS.

AIS anvender korte datasignaler på to VHF-kanaler i det maritime bånd. De to anvendte frekvenser er 161.975 og 162.025. Skibene udsender deres identitet, position, kurs, hastighed og destination.

Relaterede nyheder

En lille hilsen fra bestyrelsen

Sommeren er ved at gå på hæld, regn og rusk er ved at tage over...

Læs mere
Indkaldelse til Generalforsamling 23 november 2025

Indkaldelse til Generalforsamling den 23 november kl. 11:00 i klubhuset. Indkaldelse til HT Generalforsamling 2025...

Læs mere
Standernedhaling 25/10-2025 kl.: 12:00

Formanden holder den obligatoriske tale. Klubben er vært ved en grillet pølse. Drikkevarer kan købes...

Læs mere